wordpress-undervisning-wp-undervisning-1000c

Hvis du ikke har lyst til at Google skal gemme og bruge deres viden om det du søger efter så er der en del du kan gøre
4.4 (5 votes)

GOOGLE GEMMER INFORMATIONERNE OM HVAD DU SØGER PÅ

Når du søger i Google, og andre store søgemaskiner*, bliver data om din søgning registreret og gemt.
Google registrerer alle de søgninger du har foretaget; Hvad du søgte på,  hvornår du søgte og også hvilke links du endte med at klikke på.
Google gemmer også din ID’en på internetforbindelse (IP-adressen, som er den unikke “adresse” på din internetforbindelse) – alle disse informationer gemmer de i en kæmpe database.

Over tid vil Google vide ufatteligt meget om dig – og også ret så meget som man med rette kan kalde personlige oplysninger om dig, f.eks. dine familieforhold, politiske ståsted, medicinske tilstande, seksuelle præferencer, fritidsinteresser, venner, og meget meget mere.

Google har et formål med at samle en så stor viden om dig som muligt; nemlig at kunne sælge reklamer målrettet DIG. Google udnytter altså den dybtgående viden der indsamles om DIG til at tjene penge. Google viser dig reklamer ud fra den søgning du er i gang med men også ud fra den generelle (og store) viden der allerede er registeret om dig.

Da Google ved ret så meget om dig betyder det også at de (i et vist omfang) tilretter  dine søgeresultater ift. denne viden … om du synes det er rart eller ej … ja det er så op til dig ;-)

Jeg synes med rette man kan påstå at det krænker dit (og mit) privatliv og at der burde være grænser for hvad søgemaskinerne ved, gemmer og bruger – mens andre mener det “ikke gør så meget” hvis det er prisen man må betale for de mange gode services som Google tilbyder “gratis” (F.eks. selve Googles søgemaskine, Youtube, Gmail, Mobil-styrersystemet Android osv osv)

* “andre store søgemaskiner”: Ved ærligt talt ikke om der er andre søgemaskiner end Google kan kaldes store – altså ud over YouTube og Facebook (som er der hvor der bliver søgt mest ud over Google)  …. men måske Yahoo , Ask og Bing.

MEN VED GOOGLE NU VIRKELIG SÅ MEGET OM MIG?

Det er svært at overskue (forestille sig)  omfanget af Google viden om dig og mig, men hvis Google ved bare noget i stil med hvad Facebook ved om deres brugere, så er det RET meget.
Den Østrigske studerende Max Schrems fandt ud af, at Facebook havde gem en STOR mængde data kun om ham.
Da han – efter lang tid kamp – endelig fik udleveret alle de data som Facebook have gemt om ham, så fyldte informationerne om ham 1.122 A4-sider!!

 

ALTERNATIVE SØGEMASKINER HVOR DU KAN VÆRE MERE ANONYM

Hvis du vil søge anonymt så er der flere ting du kan gøre … det ene er at vælge en anden søgemaskine.

Hvis du f.eks. gerne vil søge på “WordPress kursus København” så kan du se resultatet ved at klikke på de tre links herunder (åbner op i nyt faneblad)

www.startpage.com
https://www.startpage.com/do/search?query=wordpress+kursus+k%C3%B8benhavn

www.duckduckgo.com
https://duckduckgo.com/?q=wordpress+kursus+k%C3%B8benhavn&t=h_&ia=web

www.qwant.com
https://www.qwant.com/?q=wordpress%20kursus%20k%C3%B8benhavn&t=all

…. og der findes flere

LOG UD AF DIN GOOGLE-KONTO

Du kan dog anonymisere dig noget mere ved at være logget ud af din Google konto når du søger OG sørge for at åbne et “anonymt” browser-vindue.

private-browsing

PRIVATE BROWSING

Her finder du dette “anonyme” vindue i forskellige browsere: Firefox: “Nyt privat vindue”, Chrome: “nyt Inkognito-vindue”,  Internet Explorer:  “Nyt Inprivat-vindue”, Opera: ” nyt Privat Vindue”

Firefox skriver dette om “Private browsing

Firefox husker mange informationer for dig, når du surfer på nettet, fx besøgte websteder. Der kan imidlertid være tidspunkter, hvor du ikke ønsker, at andre brugere af din computer ser denne information, som fx når du er på udkig efter en fødselsdagsgave.

 

Private Browsing indeholder også beskyttelse mod sporing, som forhindrer virksomheder i at spore din browsing på tværs af forskellige websteder. Du kan læse mere om beskyttelse mod sporing i artiklen Beskyttelse mod sporing i Privat browsing.

 

Vi viser dig her, hvordan du med privat browsing kan surfe på internettet uden at gemme informationer om de besøgte websteder og sider.

 

Vigtigt: Privat browsing gør dig ikke anonym på internettet. Din internetudbyder, arbejdsgiver eller webstederne selv kan stadig spore, hvilke sider du besøger. Privat browsing beskytter dig heller ikke mod keyloggers eller spyware, der kan være installeret på din computer.
Læs mere her: privat-browsing-surf-paa-nettet-uden-at-gemme-informationer